Kurser & Undervisning

BUUR advokatfirma udbyder kurser indenfor skatteret, selskabsret, fondsret og ejerskifte (generationsskifte og M&A).

Skat Basis

Et undervisningsforløb i dansk skatteret.

Undervisningen baseres på en lærebog, som deltagerne anbefales at anskaffe ved opstart.

Undervisningen og pensum svarer til et semester i skatteret på de videregående uddannelser, såsom HD-R og cand.jur.

Et Skat Basis-forløb omfatter 60 kursuslektioner á 45 minutter. *)

Skat Fokus

Halv- eller heldagskurser sammensat efter deltagernes ønsker.

For eksempel indenfor følgende emneområder

  • Medarbejderaktieordninger
  • Aktieoverdragelse med succession
  • Virksomhedsomdannelse
  • Selskabsfinansiering
  • Aktieombytning

Skat Update

Opdatering på de seneste udviklinger i skatteretten i praksis og på lovgivning.

Kursets formål er at bibringe deltagerne en praktisk og brugbar opdatering indenfor skatteretten.

Kurset retter sig mod revisorer og udbydes både som åbne kurser og bestillingskursus. **)

Åbne Skat Update kurser udbydes forår og efterår.

Aktuelle åbne Skat Update kurser fremgår nedenfor.

Gratis Skat Update kurser**) i efteråret 2024 er åbne for tilmelding:

Torsdag den 14. november – Odense, Scandic Odense

Fredag den 15. november – Sønderborg, Scandic Sønderborg

Torsdag den 28. november – Vejle, Vejle Center Hotel

Fredag den 29. november – Aarhus, Scandic Aarhus City 

Kurset foregår fra kl. 8.00 – 12.00.

Tilmelding til alle ovenstående kurser skal ske på buurlaw@buurlaw.dk

Nærmere info om kursusforløb på Skat Basis og Skat Fokus kurserne kan fås via mail.

*) Skat Basis kurset kan efter ønske også gennemføres med et kortere forløb på 20 eller 40 kursuslektioner, hvor undervisningen omfatter udvalgte emner fra forløbet.

**) Kurset retter sig mod revisorer og udgør 4 kursuslektioner á 45 minutter, svarende til 4 efteruddannelsestimer i henhold til bekg. 856/2019, § 8 stk. 3. Der fremsendes kursusbevis til deltagerne efter kurset.

Ud over egne kurser underviser Torben Buur som ekstern lektor og er fagkoordinator på Master i Skat på Copenhagen Business School (CBS).